Bliv en vigtig del af Vikima Seed A/S, hvor du som operatør bidrager til produktion af kvalitetsfrø!
Er du nysgerrig og har du lyst til at prøve kræfter med opgaverne i vores frørenseri i samarbejde med vores erfarne operatører? Vikima Seed A/S søger dedikerede medarbejdere til vores team i frørenseriet. Hos os får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og lære om moderne produktionsmetoder.
Om stillingen
Som medarbejder vil dine primære opgaver være
- opstart, indregulering og betjening af rensemaskiner og optiske farvesorterer
- rutinemæssig kontrol og vurdering af renseprocesser og kvalitet
- logning af produktionsdata for fremadrettet optimering
- vedligehold af renselinjer uden for sæson
Arbejdstiderne i sæson (august-marts) er 12 timers vagter i fast turnus. Uden for sæson (april-juli) er som udgangspunkt kl. 07.00-15.00, men kan variere og afhænger af opgaverne.
Dine kvalifikationer
Vi søger dig, der
- er en holdspiller med gode samarbejdsevner
- har en grundlæggende forståelse for tekniske processer
- har en struktureret og ansvarsbevidst tilgang til dit arbejde
- evt. har en faglig uddannelse som mekaniker, smed el.lign.
Vi tilbyder
Hos Vikima Seed A/S bliver du
- aflønnet iht. GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe med mulighed for bonusordning
- ansat i en spændende og veletableret virksomhed i rivende udvikling
- mødt af gode kolleger, godt sammenhold og alsidigt arbejde
- omfattet af udvidet sundhedssikring, frokostordning m.m.
Om Vikima Seed A/S
Som medarbejder hos Vikima Seed vil du opleve, at vi vægter trivsel og et sundt arbejdsmiljø højt. Vi tror på, at når vores medarbejdere har lyst til at gå på arbejde, vil det smitte alle omkring dem. Derfor prioriterer vi at have et godt samarbejde på tværs af hele organisationen.
Kan du se dig selv i en familiær virksomhedskultur, hvor vi kommer hinanden nær, så ser vi frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Vikima Seed A/S, Industriparken 9, 4960 Holeby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/261a4b6f-e990-4414-86fb-b6eecc79422a