Vi udvider igen staben af værter til Booking & Servicecenter i Rødby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Smiler du både face to face og når du taler i telefon?
Vi har lige etableret Callcenter, der skal betjene alle vores 3 centre i både Rødby, Billund og Søndervig. Callcentret er en integreret del af vores Bookingafdeling og Servicecenter i Rødby.

Det betyder, at vi har brug for endnu en positiv, humørfyldt og struktureret kollega til vores Bookingafdeling & Servicecenter i Rødby. Her sikres at alle gæster, der skal besøge en af vores 3 destinationer, får en god oplevelse lige fra start.

Vi tilbyder en helårs fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale. Vi venter gerne på den rette.

De primære arbejdsopgaver i Bookingafdelingen er salg af ophold til alle 3 Lalandia centre. Vi modtager bookingerne både pr. telefon, e-mail og via vores online booking og agenter i udlandet. Herudover er der opgaver med at besvare spørgsmål fra gæster både via e-mail og telefon. Opgaver i Servicecenter er check ind og check ud af gæster, håndtering af glemte sager, samt hjælpe gæsterne med hvad de ellers har af spørgsmål under deres ophold.

Der vil i starten være flest timer i Servicecentret. Her er arbejdstimerne placeret mellem kl. 8.00 og 19.30.  I Bookingafdelingen er arbejdstiden placeret mellem kl. 8.30 og 19.30. Du skal påregne at arbejde ca. hver 3. weekend, og helligdagene deles vi om.

Den perfekte kandidat til stillingen:

  • Er af natur udadvendt og imødekommende, og brænder for at yde det lille ekstra, der skal til for at løfte opgaverne fra helt almindelig service til en ekstraordinær oplevelse for gæsterne
  • Du holder humøret højt, og evner at sprede god stemning omkring dig – også når der er travlt
  • Har erfaring med et bookingsystem. Hvis det er Spectra, er det endnu bedre
  • Taler og forstår som minimum dansk og engelsk – kendskab til tysk og svensk er også godt
  • Er erfaren med telefonisk gæstekontakt
  • Er erfaren PC bruger
  • Trives med skiftende arbejdstider
Hvis du bliver vores nye kollega, bliver du del af et team, der leverer barndomsminder til de små gæster, og gode ferieoplevelser til de store. Vi har et arbejdsmiljø, der er præget af glade gæster i feriestemning.

Ligeledes er du sikker på velordnede forhold, og du får en masse personalegoder for dig og din familie, som f.eks. gratis adgang til Aquadome, Fitness, rabat på leje af feriehuse samt i forretninger, på restauranter, aktiviteter m.v. på alle 3 Lalandia destinationer. Du tilbydes også en kantineordning samt medlem af en personaleforening, der sørger for aktiviteter, hvor der er masser af plads til fællesskab på tværs.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du mellem kl. 8.00 og 16.00 kontakte Bookingchef Pia Kamper Lund Larsen på tlf. 2445 8433 eller HR Chef Pia Danielsen på 5461 0550.
Kribler det i dig for at blive en del af vores hold, i et center der altid er fyldt med glade feriegæster, så send din ansøgning med det samme. Vi kalder ind til samtale løbende, indtil den rette kandidat er fundet.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lalandia i Rødby, Lalandia Centret 1, 4970 Rødby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://lalandia.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=91c0e523-5954-4a2a-b08c-eed677fd497b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847483

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet