Supersekretær til Byggeri og Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et arbejde, hvor du kan gøre en forskel både for kommunens borgere og virksomheder men også for dine kollegaer? Så kan det være dig, vi søger.

Vi har drøntravlt, da der er gang i byggerierne i Lolland Kommune, og vi søger derfor en ny supersekretær til at hjælpe os med de daglige arbejdsopgaver. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt hold, som bidrager til Lolland Kommunes udvikling, og hvor vi pt. oplever, at der er mange spændende projekter på vej, hvor det største projekt er byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland.

Vi drømmer derfor om at få ansat dig, der kan aflaste os på en række administrative opgaver og på de opgaver der ligger udenfor vores spidskompetencer. Vi forestiller os, at du som f.eks. HK’er eller lignende vil kunne udføre en række af de administrative opgaver, du løser langt hurtigere og mere kompetent end vores fagmedarbejdere, som så til gengæld kan bruge deres superskarpe kompetencer til at løse de opgaver, som de er uddannet til og brænder for. 

Arbejdsopgaverne kommer til at være forskelligartede og vil ændre sig, efterhånden som du opnår erfaring, men du vil blandt andet skulle tage telefoner, oprette sager, vejlede borgerne på skrift og telefonisk, udarbejde mødeindkaldelser og referater, lave aktindsigtssager og hjælpe dine kolleger med opgaver indenfor bl.a. byggesagsbehandling og BBR.

 
Dit nye team

Du bliver en del af et team med høj faglighed og dedikerede medarbejdere. Et team, hvor vi værdsætter personlig udvikling i et uformelt miljø og forfølger et stærkt samarbejde for at nå vores mål. 

Vi er 17 medarbejdere i teamet, med vidt forskellige uddannelser som bygningskonstruktør, byggetekniker, agronom, naturgeograf, tømrer, murer, ejendomsmægler, advokatsekretær, finansøkonom mv. Udover byggesagsbehandling beskæftiger vi os også med BBR, landzonesager og den boligsociale indsats i kommunen, herunder opkøb til nedrivning.

På en typisk dag på kontoret møder du ind mellem klokken 7:00 og 9:00, alt efter dit behov. Byggeri har teammøde hver 2. uge, hvor vi sammen gennemgår eventuelle generelle problemstillinger og deler viden. Fordeling af byggesager sker løbende. Vi vil tilrettelægge et oplæringsforløb, alt efter din erfaring og behov, og du kommer til at referere til teamets leder.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med kompetente kolleger, stor faglighed, et godt sparringsmiljø, løbende uddannelse og udvikling.
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsklima.
  • Flekstidsordning.
  • Mulighed for flere ugentlige hjemmearbejdsdage. 
  • En aktiv personaleforening
  • Kantine med kantineordning, hvor du kan købe din frokost mandag til torsdag.
  • Mulighed for, via Lolland Kommunes feriefond, at leje attraktive sommerhuse.
Vi lægger vægt på at du:
  • evner at arbejde struktureret og udviser engagement
  • kan bevare overblikket i situationer, hvor tempoet er højt 
  • ønsker at samarbejde med forskellige mennesker på tværs af fagligheder
  • er servicemindet og har let til smil, også i telefonen i dialogen med borgere
  • er selvstændig, fleksibel og har en konstruktiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • har evnen til at kommunikere klart og forståeligt såvel skriftligt som mundtligt med både borgere og rådgivere
  • har en uddannelsesmæssig baggrund fra kontor.
  • har godt kendskab til IT og digitalisering, da alt arbejde foregår digitalt ved skrivebordet.
Det vil være en fordel hvis du kan bidrage med:
  • erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Overholdelse af GDPR
  • Godt humør og gå-på-mod
Teknik og Miljø som arbejdsplads

Du skal arbejde i teamet Byggeri og Ejendommen under Teknik og Miljø, hvor vi sidder sammen med de øvrige teams Planer og Kort, Natur og Miljø samt Sekretariatet – i alt ca. 65 medarbejdere. Vi har hovedsæde i Rødby, der ligger lige ved motorvejen kun 1 times kørsel fra f.eks. Næstved eller 5 kvarter fra Køge. Vi samarbejder godt på tværs af teams, og har et godt socialt fællesskab. Fredag er fast hjemmearbejdsdag for de fleste.

Om Lolland Kommune

I Lolland Kommune er afviklingen vendt til udvikling. Når Femern Bælt-forbindelsen står færdig i 2029, bliver Lolland et knudepunkt mellem Tyskland, Fyn og Sjælland. Virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi, grøn teknologi og turisme, viser stor interesse for kommunen, og med nye arbejdspladser skabes der behov for bosætning. 

Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for jobs til din evt. partner eller ægtefælle via linkene nedenfor: 

 Lolland lever livet (lolland.dk) 
 Firstmover (Firstmover.nu) 
 Fleksible udlejningsregler i Lolland Kommune (lolland.dk)
 

Løn- og ansættelsesvilkår og -procedure:

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. 

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen.


Ansøgningsproces

Der er ansøgningsfrist d. 29. juni 2023. 

Vi søger dog en kollega hurtigst muligt, så vi holder samtaler når vi modtager relevante ansøgninger. Tøv derfor ikke for længe med at sende din ansøgning. 
 

Yderligere information 

Ved ønske om yderligere information om stillingen kan Teamleder Steen Andersen kontaktes på tlf. 30 56 34 89.
 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8e56e73e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade, 4970 Rødby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8e56e73e&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851076

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet