Holeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KARREBÆKSMINDE: Taget på uindregistreret crosser
Færdselspolitiet gennemførte fredag mellem klokken 11.50 og 12.20 en bestilt færdselskontrol på Karrebækvej i Karrebæksminde. Her standsede politibetjentene en 23-årig mand, som kom kørende på en uindregistreret motocrossmaskine. Motorcyklen blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor den skal undersøges for konstruktive ændringer.
NYKØBING: Stoffer på banegården
Politiet fik sent fredag eftermiddag et tip om, at der sad nogle personer i et venteskur på en af perronerne på banegården i Nykøbing og røg hash. En politipatrulje kom forbi, og betjentene fandt ganske to fyre på henholdsvis 16 og 17 år. Den 17-årige – der er fra Horbelev – havde to små poser med 2,58 gram hash og 1,61 gram skunk på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 17-åriges forældre og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.
NYKØBING: 29-årig røg en joint
En 29-årig mand fra Valby blev fredag klokken 18.19 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 29-årige sad på P.M. Møllersvej i Nykøbing, da en politipatrulje rutinemæssigt kom forbi, og betjentene så, han stod og røg en joint. Den blev konfiskeret, og den 29-årige sigtet.
NYKØBING: Sigtet for vold mod politiet havde kokain
Lørdag klokken 2.18 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været noget tumult på et diskotek på Brovejen i Nykøbing. Det var en 30-årig mand fra byen, som havde en lille pose med 0,09 gram kokain på sig, og en politibetjent henvendte sig derfor til ham, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det fik den 30-årige til at kaste sig over betjenten, som blev væltet omkring på gulvet. Den 30-årige blev anholdt klokken 2.18 og sigtet for vold mod politiet. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt og løsladt igen klokken 3.55. Han fik samtidig et forbud efter restaurationsloven mod at komme på diskoteket fremover.
NÆSTVED: Smadrede en rude – sigtet for hærværk
Politiet blev lørdag klokken 4.52 kaldt til Havnen i Næstved, hvor et vidne havde set en mand smadre en rude i en båd, der lå i havnen. Det var en 22-årig mand fra Karrebæksminde, som blev anholdt klokken 5.00 og sigtet for hærværk. Han blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 5.52.
RØDBY: Var højrøstet og slog på inventaret – blev kørt hjem
En 29-årig mand fra Maribo var lørdag 10.29 blevet så beruset og udadreagerende på et værtshus i Rødby, at politiet blev tilkaldt. Manden blev anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Så blev han kørt hjem og løsladt.
MARIBO: Ulovligt højresving gav ny køreprøve
En 19-årig mand lavede lørdag klokken 17.32 en vending ind på busholdepladsen ved banegården i Maribo. Her er der imidlertid indkørsel forbudt for alle andre end busser, så den forseelse udløste et klip i kørekortet. Den 19-årige har dermed fået to klip i kørekortet på mindre end tre år efter udstedelsen og derfor fik han et kørselsforbud og skal generhverve kørekortet.
NÆSTVED: 59-årig slog 14-årig
En 59-årig mand fra Næstved var lørdag klokken 19.09 involveret i et slagsmål med en gruppe unge mennesker på Banegårdspladsen. Her slog han en 14-årig dreng i maven og i ansigtet. Herefter greb andre tilstedeværende ind og skilte parterne ad, hvorefter den 59-årige forlod stedet. Da patruljen ankom, blev manden fundet, anholdt og sigtet for vold. Manden blev anbragt i detentionen og blev løsladt igen klokken 01.40.
KORSØR: Ville ikke følge politiets anvisninger efter punktering på Storebæltsbroen
En 27-årig mand fra Odense punkterede lørdag klokken 21.29 i sin bil på højbroen over Storebælt, men ville ikke følge anvisningerne fra autohjælpen, som tilkaldte politiet. Ved patruljernes ankomst var manden, på trods af den potentielt farlige situation, fortsat opfarende og verbalt udadreagerende, så han blev anholdt kortvarigt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: Nikkede skalle
34-årig mand fra Næstved nikkede natten til søndag klokken 02.57 en 25-årig mand fra Næstved en skalle. Det skete i Nygade i Næstved, og den 34-årige blev senere anholdt på sin bopæl og sigtet for vold.
MARIBO: Anholdt efter indbrud
En 44-årig mand fra Holeby blev søndag klokken 06.19 anholdt og sigtet for indbrud i Skørringe Skovvej i slutningen af august. Her blev der blandt andet stjålet værktøj og haveredskaber for et større beløb – og en trailer. Traileren blev fundet på en adresse i Holeby, tæt ved den 44-årige mands hjem og han blev derfor anholdt.
SKÆLSKØR: Vold uden for værtshus
En 22-årig mand fra København er sigtet for vold, efter han tildelte en 18-årig mand fra Skælskør adskillige slag og spark uden for et værtshus på Algade i Skælskør, klokken 02.15 natten til lørdag.
Den 18-årige blev efterfølgende kørt til undersøgelse på Slagelse Sygehus.
NAKSKOV: Politiets patrulje på besøg
Lokalpolitiets patrulje besøgte lørdag aften Nakskov banegård, efter der den seneste tid har været anmeldelser om unge på knallert, der skaber utryghed i området. Betjentene så et par unge på en knallert, der formentlig var ulovlig, men de nåede at stikke af, inden politiet fik fat i dem.
KARREBÆKSMINDE: Stjal spiritusflasker
Politiet blev søndag aften klokken 18.38 kaldt ud til et supermarked på Karrebækvej i Karrebæksminde, hvor der var noget uro med en beruset mand, som stod og råbte af kunderne. Da patruljen kom til stedet, fik de fat i en 40-årig mand fra København og en 42-årig kvinde med ukendt adresse, som viste sig at have stjålet en del spiritusflasker fra supermarkedet. De blev derfor begge sigtet for butikstyveri.
HAMMER: Indbrudstyv taget på fersk gerning
Søndag aften klokken 19.53 blev politiet ringet op af et vakst vidne, der havde set, at en mand brød et vindue op til et hus op Byvej i Hammer. Kort efter kunne vidnet se, at manden gik rundt og lyste med en lommelygte inde i huset. En patrulje var ikke langt væk, og få minutter senere var en 37-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet for indbrud.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Faxe | Egedevej | Lørdag 09:00 – søndag 16:00 | Smykker |
Næstved | Byvej | Søndag 19:53 | Intet – indbrudstyv anholdt |
Næstved | Dybsøvej | 10/9-17/9 | Ukendt |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Bygaden | Fredag 19:50-21:20 | Bestilt ATK | 30 | 9 | 50 | 102 |
2 klip 1 betinget frakendelse |
Faxe | Præstøvej | Fredag 08:10 – 13:31 | ATK | 187 | 9 | 60 | 86 | 2 klip |
Faxe | Søndergårdsvej | Fredag 06:10 – 07:10 | Bestilt ATK | 0 | 0 | 50 | ||
Guldborg | Storstrømsvej | Fredag 8:11-14:00 | Bestilt ATK | 582 | 49 | 50 | 76 | 8 klip |
Lundby | Efterskolevej | Søndag 16.21-20.01 | Bestilt ATK | 152 | 21 | 50 | 86 | Tre klip og en betinget frakendelse |
Lundby | Kaj Lykkes Vej | Søndag 16:21-20:01 | Bestilt ATK | 152 | 21 | 50 | 86 |
3 klip 1 betinget frakendelse |
Nakskov | Løjtoftevej | Lørdag 14:49-16:05 | ATK | 120 | 1 | 50 | 70 | 1 klip |
Nakskov | Tårsvej | Lørdag 16:37-19:15 | ATK | 145 | 2 | 50 | 86 | 1 betinget frakendelse |
Næstved | Østre Ringvej | Søndag 13:56-14:56 | ATK | 418 | 0 | 60 | ||
Sakskøbing | Sydmotorvejen | Søndag 14:21-19:15 | ATK | 2757 | 113 | 110 | 152 | 2 klip |
Sorø | Alleen | Fredag 10:59-13:30 | ATK | 653 | 0 | 50 | ||
Sorø | Slagelsevej | Fredag 7:49-10:46 | ATK | 525 | 0 | 60 | ||
Stege | Lendemark Hovedgade | Fredag 11:39 – 16:39 | Bestilt ATK | 156 | 7 | 40 | 61 | 2 klip |
Stege | Æbelnæsvej | Fredag 14:18-16:45 | Bestilt ATK | 180 | 6 | 60 | 81 | |
Stokkemarke | Højrebyvej | Fredag 17:04-18:50 | ATK | 80 | 175 | 80 | 129 | 1 klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Lørdag 14:17-20:02 | ATK | 3271 | 112 | 50 | 76 |
10 klip 2 betingede frakendelser |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Gedser | Langgade | Lørdag 16:45-17:15 | 6 biler kontrolleret – ingen sager |
Mogenstrup | - | Fredag 9.20-10.20 | Ingen sager |
Nykøbing Falster | Brovejen/Cementen | Fredag 9:45-10:45 | 1 sag vedr. manglende sikkerhedssele |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Eskildstrup | Eskildstrup Birkevej | Søndag 12:59 | 27-årig mand fra Gedser | Narkokørsel |
Haslev | Ny Ulsevej | Søndag 13:37 | 56-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |
Nykøbing Falster | Skovboulevarden | Fredag 21:02 | 34-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
Præstø | Ny Esbjergvej | Søndag 02:02 | 23-årig mand fra Præstø | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | Fredag 18:15 | 44-årig udenlandsk mand | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | Fredag 18:25 | 26-årig udenlandsk mand | Narkokørsel. Den 26-årige havde 2,05 gram cannabis på sig, og der var to passagerer med i bilen, og den ene havde 3,21 gram cannabis, mens den anden havde 2,85 gram cannabis på sig. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Sakskøbing | Apotekervænget | Søndag 20:35 | 56-årig mand fra Sakskøbing | Spirituskørsel |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag 13:45 | 25-årig mand fra Dannemare | Narkokørsel. Med i bilen var der en 25-årig mand fra Nakskov, som havde en klump hash i lommen, en 23-årig mand fra Nakskov, som havde tre mindre klumper hash på sig og 22-årig mand fra Nakskov, som havde et gram hash på sig. De blev alle tre sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag 16.20 | 32-årig mand fra Stubbekøbing | Narkokørsel |