Nyt fra Holeby i politiets døgnrapport

Profilbillede

Holeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: Råbte grimme ting – to gange

I går eftermiddags patruljerede et par politibetjente på stranden ved Korsør, efter at der var kommet henvendelser fra borgere om nogle vandscootere, der var ret generende . Af uvisse årsager faldt det en 26-årig mand for brystet, for han begyndte at råbe temmelig grimme ting efter patruljen, mens flere andre personer på stedet fulgte optrinnet. Han blev derfor sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Men den 26-årige havde tilsyneladende ikke helt forstået budskabet, for da de to betjente var ved at forlade stedet, råbte han efter dem igen. Så inden for 10 minutter fik den 26-årige hele to sigtelser efter ordensbekendtgørelsen.

 

RØDBY: Promillekørsel uden styrthjelm og kørekort

Et par betjente på patrulje lagde i går klokken 20.27 mærke til en mand, der kom kørende på en stor knallert uden styrthjelm og med en passager bag på ad Østre Allé i Rødby. Derfor blev de standset, og det viste sig, at føreren ikke havde kørekort til knallerten, og at han i øvrigt havde en promille over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for alle overtrædelserne.

 

SLAGELSE: 22-årig sigtet for salg af narko

Politiet fik i går et tip om, at der muligvis blev handlet med ulovlige stoffer på en adresse på Klokkestøbergade i Slagelse. Derfor bankede et par betjente på døren klokken 21.00, og inde i boligen traf de flere personer – deriblandt to 14-årige, der havde hash på sig (de sociale myndigheder er kontaktet). Desuden blev der i lejligheden fundet flere ting, der kunne indikere, at der blev solgt ulovlige stoffer. En 22-årig mand, der var i besiddelse af godt 9 gram hash, blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Påvirket mand ville ikke standse

I nat klokken 0.32 stødte en politipatrulje på en sort bil på Ørnumvej i Korsør. Føreren ville imidlertid ikke standse, da betjentene gjorde tegn til ham. I stedet fortsatte han med høj fart og kørte på motorvejen, hvor han drejede af ved Tjæreby, videre gennem Vemmelev, ad Slagelse Landevej og videre ad Rennebjergvej ved Skælskør, hvor han blev standset. Det viste sig at være en 28-årig mand med ukendt adresse. Han var påvirket af amfetamin og blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for en række overtrædelser af færdselsloven (bl.a. overskridelse af hastighedsbegrænsningerne på mere end 100%). Han blev anholdt og taget med til politistationen til nærmere afhøring, og bilen, han havde kørt i, blev desuden konfiskeret.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i mandags haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Faxe Køgevej Mandag kl. 17:46 – 21:20 ATK 239 36 60 111 8 klip og 2 betingede frakendelser
Faxe Ladeplads Hovedgaden Mandag kl. 16:07 – 17:07 ATK – bestilt færdselskontrol 65 0 50 - -
Nysted Sakskøbingvej Mandag kl. 07:53 – 10:30 ATK – bestilt færdselskontrol 106 2 80 95 -
Næstved Vordingborgvej Mandag kl. 05:20 – 08:20 ATK 423 34 70 103 2 klip
Næstved Østre Ringvej, Ved Åsen Mandag kl. 08:55 – 12:05 ATK 888 8 60 75 -
Sakskøbing Nykøbingvej Mandag kl. 11:09 – 14:00 ATK – bestilt færdselskontrol 249 19 50 88 -
Sorø Vestmotorvejen Mandag kl. 13:08 – 19:20 ATK 8730 54 130 172 4 betingede frakendelser
Stokkemarke Birketvej Mandag kl. 14:59 – 17:35 ATK 180 12 60 84 1 klip
Stokkemarke Højebyvej Mandag kl. 18:19 – 19:45 ATK 65 8 80 123 2 klip

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I mandagens løb har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Ukendt Mandag kl. 11:00 2 biler kontrolleret og af dem blev to sigtet for kørsel med håndholdt mobiltelefon.
Korsør Ukendt Mandag kl. 13:00 – 14:30 5 biler kontrolleret, en sigtet for kørsel med håndholdt mobiltelefon, 2 sigtet for kørsel uden sele og 2 sigtet for overtrædelse af hastighed.
Næstved Vordingborgvej Mandag kl. 11:15 – 11:45 4 køretøjer kontrolleret. 1 sigtet for kørsel med håndhold mobiltelefon, 1 sigtet for kørsel uden førerret og 1 sigtet for oplysningspligt.
Slagelse Ukendt Mandag kl. 14:45 4 køretøjer kontrolleret og 1 blev sigtet for kørsel med håndholdt mobiltelefon, 2 sigtet for kørsel uden sele, 1 sigtet for kørsel uden førerret, 1 sigtet for kørsel i frakendelsestiden, 1 sigtet for narkokørsel, 2 sigtet for oplysningspligt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Mandag har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Per Degns Vej Mandag kl. 20:40 20-årig mand fra Brøndby Strand Kørsel i påvirket tilstand
Holeby Errindlevvej Mandag kl. 15:27 48-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Rødby Østre Alle Mandag kl. 20:27 23-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Slagelse Skælskør Landevej Mandag kl. 14:56 35-årig mand fra Frederiksberg Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Halsebyvej Tirsdag kl. 00:32 28-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Sorø Alleen Mandag kl. 16:50 31-årig mand fra Dianalund Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Stensved Stensbyvej Mandag kl. 21:56 64-årig kvinde fra Karise Spirituskørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi