Nyt fra Holeby i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Holeby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KONTROLAKTION MOD SOCIAL DUMPING

Politiet var torsdag sammen med Skattestyrelsen på restaurantbesøg. Ikke for at spise, men for at kontrollere, at evt. udenlandske ansatte havde papirerne i orden. Der blev tjekket en restaurant i Næstved Storcenter og en i Sorø, og begge steder var alt, som det skulle være.

 

NÆSTVED: Afføring på p-pladsen

Igennem en tid har medarbejderne på en tandklinik i Næstved bemærket, at der lå afføring på p-pladsen foran klinikken. På overvågningen fremgik det, at det var en mand, der lettede sig om aftenen, og det lykkedes at få et glimt af registreringsnummeret på den bil, manden var kørende i. Mandag blev den pågældende så kontaktet af politiet og sigtet for to tilfælde af overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er en 68-årig mand fra byen, og han har ikke givet nogen forklaring på sin adfærd.

 

NAKSKOV: Kørte uden kørekort – råbte efter betjentene

Torsdag klokken 9.50 standsede politiet en bil på Axeltorv i Nakskov. Føreren var en 27-årig mand fra Lolland, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort. Da den 27-årige flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet. Det viste sig i øvrigt, at de nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet. Kort efter var to politibetjente i anden anledning i Tilegade i Nakskov, da den 27-årige kom forbi. Han var mildest talt ikke begejstret for politiets tilstedeværelse i lokalområdet, og det tilkendegav han ved højlydt at sende en byge af ukvemsord ud over betjentene. For at få ro på stedet blev han anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale. Den 27-årige blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 12.40.

 

NÆSTVED: Tog bussen – med indrejseforbud

Politiet fik torsdag klokken 12.58 en anmeldelse fra en buschauffør, der nu i en time havde haft en passager i bussen, som talte uforståeligt og ikke ville forlade bussen. Politiet fik kontakt med bussen på banegården i Næstved, og her hjalp politibetjentene en noget overrislet mand af bussen. Han kunne ikke legitimere sig, så han blev anholdt klokken 13.33 og taget med til politistationen. Her blev han identificeret som en 58-årig svensk mand, der havde et forbud mod at rejse ind i Danmark. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og herefter kørt til Sverige, hvor han blev løsladt klokken 19.12.

 

NÆSTVED: Tilhørere bortvist fra retten

Politiet blev torsdag klokken 13.43 kaldt til retten i Næstved, hvor der var nogle tilhørere til en retssag, som ikke kunne forholde sig roligt og skabte noget uro. Det var ikke lykkedes at få tilhørerne til at dæmpe sig, så politiet tog affære: Det var fem mænd, og de fire blev nøje vejledt om opførsel i rettens lokaler, mens den sidste måtte bortvises fra retten.

 

NYKØBING: Råbte på gaden

Torsdag klokken 16.24 fik politiet en anmeldelse om, at der gik en småfuld mand i Jernbanegade i Nykøbing, og at han talte højt og skabte noget utryghed. En politipatrulje fandt kort efter frem til en 39-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 16.43 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han sov rusen ud og blev løsladt igen klokken 22.17.

 

SLAGELSE: To sigtet for salg af narko

To mænd fra Slagelse blev torsdag aften sigtet for salg af euforiserende stoffer. De blev standset af politiet klokken 18.50, da de kom kørende på Sdr. Ringgade, og med i bilen havde de ni små poser med i alt 19,8 gram skunk, 19 klumper hash i små poser på i alt 26,5 gram og et større kontant beløb. Det var en 19-årig og en 22-årig mand, og de blev anholdt klokken 19.15 og taget med til politistationen i Slagelse. Der blev også fundet en låsbar foldekniv i bilen, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven.  De blev afhørt, inden de blev løsladt igen sidst på aftenen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Fodbygårdsvej På et tidspunkt op til torsdag klokken 11.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Jeppe Åkjærs Vej Torsdag klokken 7.20-17.20 Smykker
Stege Vængegårdsvej Onsdag klokken 10.00-14.30 Fire stole og to kædesave af ukendt mærke

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej, der er en skolevej Torsdag klokken 10.50-16.16 ATK 524 54 50 km/t 76 km/t Fem klip
Karise Køgevej Torsdag klokken 9.29-12.05 ATK 262 36 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Vordingborgvej Torsdag klokken 3.20-6.20 ATK 182 24 60 km/t 95 km/t Fem klip
Rønnede Vordingborgvej Torsdag klokken 12.40-14.30 ATK 257 33 70 km/t 98 km/t To klip
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 7.094-13.20 ATK 1735 4 60 km/t 86 km/t -
Tornemark Hovedgaden Torsdag klokken 6.59-9.50 ATK 182 46 40 km/t 61 km/t 10 klip
Vordingborg Næstvedvej Torsdag klokken 15.48-22.18 ATK 714 39 60 km/t 106 km/t Fire klip og en betinget frakenelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Sydmotorvejen Torsdag klokken 22.55-23.45 Fire bilister blev sigtet for at køre for hurtigt. De tre kørte så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, og for den enes vedkommende blev det det tredje klip, og det betyder en betinget frakendelse af kørekortet. Den fjerde blev målt til at køre 146 km/t, og det medfører en betinget frakendelse af kørekortet
Nykøbing Engboulevarden ved Cementen Torsdag klokken 21.32-22.21 Tre trafikanter blev målt til at køre for hurtigt, og alle tre havde så meget fart på, at de står til et klip. En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort, og der faldt også en sigtelse for fejl og mangler ved bilen
Nykøbing Gedser Landevej Torsdag klokken 19.45-21.30 Bestilt færdselskontrol: En enkelt bilist blev målt til at køre for hurtigt, en blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for ikke at have medbragt kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Kildevang Torsdag klokken 12.59 25-årig mand fra Holeby Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi