Onsdag aften opstod en farlig situation på Sydmotorvejen mod Rødbyhavn, da en udenlandsk sættevogn kørte mod færdselsretningen i det sydgående spor. Flere politibiler blev hurtigt sendt til stedet for at håndtere situationen.
Lastbilen blev standset ved afkørslen til Holeby, hvor chaufføren, en 47-årig uzbekisk mand, blev anholdt klokken 23.25. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi