22-årig anholdt for salg af stoffer

dato

Da en politibil tirsdag aften kørte gennem Aage Sørensensgade i Nykøbing, så betjentene en mand, der smed en taske fra sig og forsøgte at stikke af. Det så lidt mystisk ud, så betjentene besluttede sig for at tjekke manden. Det var en 22-årig fra Holeby, og det viste sig, han havde smidt en taske med kontanter fra sig ét sted og en anden taske med små sølvpapirskugler med hash et andet sted. Den 22-årige blev anholdt klokken 20.49 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og ved en ransagning af hans bopæl lidt senere blev der fundet en mindre klump hash. Da den anholdte har flere tidligere sager om salg af stoffer, overvejes det i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi